Byer

Adelaide

Adelaide er den største by i South Australia - en storby, der samtidg er charmerende og provinsiel. Byen er en oplevelse i sig selv, men er også udgangspunkt for ture til vindistriketet Barossa Valley, Kangaroo Island og Flinders Ranges National Park.


 

 
 

Adelaide ligger smukt ved St. Vincent-bugten med dejlige strande mod vest og med Adelaide Hills mod øst. Gaderne i Adelaides centrum er som lagt efter en lineal, hvorimod Torrens River snor sig gennem byen, der er kendt for sine store musik- og kunstfestivaller. Kulturfestivallen, der finder sted i marts hvert andet år på lige årstal, er Australiens største. 

Det er nemt at udforske Adealide til fods, når man bor i centrum. På den brede gade, North Terrace, ligger der en række imponerende bygninger fra 1800-tallet, f.eks. Parliament House, der fungerer som museum, og som giver et godt indblik i South Australias tidlige historie. På nordsiden af gaden er der mange statuer, der også fortæller et stykke historie. Det er også på North Terrace, du finder South Australian Museum og Art Gallery of South Australia.

Hele Adelaides centrum er indrammet af grønne parker, og specielt den botaniske have kan anbefales. Torrens River snor sig gennem parkområdet, og på den anden side af floden ligger bydelen North Adelaide. Det er den ældste del af Adelaide og har et rigtigt hyggeligt miljø med cafeer og restauranter.

Shopping spænder fra Central Markets billige tilbud til de mondæne butikker på Rundle St., og da 80% af verdens opaler kommer fra miner i South Australia, er der især mange fristende smykkebutikker i Adelaide. Er du interesseret i kunsthåndværk, så besøg Jam Factory, hvor der udstilles brugskunst kreeret af Adelaides førende designere.

South Australia tegner sig for halvdelen af Australiens vinproduktion, og Barossa Valley er delstatens mest kendte vindistrikt. Man skal ikke langt uden for Adelaide, før man er omgivet af vinmarker, og en vintur til Barossa er oplagt. 

Fra Adelaide er den tyndtbefolkede Kangaroo Island inden for rækkevide, og øens navn siger lidt om, hvad der er i vente her. Ud over et fantastisk dyreliv med kænguruer og sæler er her også de mest fantastiske klipper, som vinden har formet til rene kunstværker.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud på rejsen til Australien eller brug vores rejseforespørgsel

 


 

  Kør-selv ture


En 5-dages tur inkl. Barossa Valley, Clare Valley og Flinders Ranges.

Wine and wilderness