|
M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad
|
| Rejseplan |
| Dag 1 |
|
Dag 2 |
|
Launceston (A)
Turen begynder i Launceston, og du bliver hentet på hotellet, hvor du bor. På tures første dag kommer du på en udflugt til Seahorse World, hvor man kan blive klogere på de små fascinerende søheste, og til Beaconsfield Gold & Heritage Museum. Du får også en introduktion til Launceston, inden dagen slutter med velkomstmiddag på hotellet. Overnatning: Mercure Hotel Launceston.
|
|
Freycinet National Park (M)
Ruten går gennem vinområder i det nordlige Tasmanien til East Coast Natureworld, hvor du ikke blot møder pungdjævle, men også ser mange andre australske dyrearter. I Freycinet National Park på østkysten er især strandene betagende, og du får syn for sagen på en guidet tur på Richardsons Beach ved Coles Bay. Middagen denne aften består bl.a. af friske, velsmagende krebs. Overnatning: Waterloo Inn i Swansea.
|
| Dag 3 |
|
Dag 4 |
|
Ross og Richmond (M)
Turen går ind i landet til byerne Campbell Town, Ross og Richmond. Du bliver mødt af en historisk atmosfære, der sammen med de velbevarede sandstensbygninger og broer leder tankerne hen på typiske engelske byer. Broen i Ross er et mesterværk bygget af straffefanger i 1836, og især en fange satte sit præg på bygningsværket. På broens sider er der nemlig en usædvanlig flot udsmykning, som fangen Daniel Herbert har stået for. Han blev dømt for landevejsrøveri i England i1827 og deporteret til Tasmanien. Hans kunstneriske fingeraftryk på brobyggeriet blev belønnet med friheden. Overnatning: Fox & Hounds Inn i Port Arthur.
|
|
Port Arthur (M)
I dag ånder alt fred og idyl i den restaurerede fængselsby Port Arthur, men sådan var virkeligheden ikke for de 12.500 straffefanger, der kom hertil i perioden fra 1830 – 1877. Fængselsbyen ligger på den øde Tasman-halvø, og den eneste forbindelse til det øvrige Tasmanien er en smal landtange, så flugt var stort set umuligt. Fængselsbyen hører til en af de mest berygtede, og en rundvisning giver et godt indtryk af det barske fængselsliv. Oplevelserne rundes af med en sejltur til Isle of the Dead. Fra Port Arthur køres der til Hobart -Tasmaniens største by - og her tilbringes der to nætter. Overnatning: Mercure Hadleys Hotel i Hobart.
|
| Dag 5 |
|
Dag 6 |
|
Hobart (M)
Hobart er Australiens næstældste by efter Sydney, og denne dag er afsat til sightseeing i byen, der også er den største i Tasmanien. Sightseeingturen inkluderer bl.a. besøg på Cadbury Chococate Factory, den botaniske have og de historiske bygninger ved Salamanca Place. Der bliver også mulighed for at opleve Hobart på egen hånd. Overnatning: Grand Mercure i Hobart.
|
|
Nationalparkerne Mt. Field og Cradle Mountain (M)
Turen går først til Russell Falls i Mt. Field National Park og derefter til endnu flere flotte naturoplevelser i Cradle Mountain – Lake St. Clair National Park, der er optaget på World Heritage-listen. Dagen slutter på Tasmaniens vestkyst. Overnatning: Village Hilltop i Strahan.
|

|
|
 |
| Dag 7 |
|
Dag 8 |
|
Gorden River og Sarah Island (M, F)
I dag skal du opleve et af de mest uberørte områder i hele Tasmanien, og det bliver på en sejltur på Gordon River. Du kommer i land på Sarah Island - endnu en af Tasmaniens berygtede fangekolonier – og ved Heritage Landing, hvor regnskovens træer er næsten 2.000 år gamle. Der bliver serveret frokost om bord. Efter sejlturen køres der til Cradle Mountain Chateau, der ligger på grænsen til Cradle Mountain – Lake St. Clair National Park. Hotellet ligger midt i den storslåede natur, og her venter en dejlig luksusoplevelse, ikke mindst i restauranten, hvor der serveres menuer baseret på friske tasmanske råvarer. Overnatning: Cradle Mountain Chateau.
|
|
Cradle Mountain National Park (M)
En dag med naturoplevelser i Cradle Mountain – Lake St. Clair National Park, som er kendt for sine flotte bjerglandskaber og alpine flora og fauna. Et af de flotteste scenerier findes ved Dove Lake. Herfra går turen ud til kysten – til fiskerbyen Stanley. Her i nærheden ligger den karakteristiske klippe, The Nut. Overnatning: Tall Timbers Hotel i Smithton.
|
| Dag 9 |
|
Dag 10 |
|
Ashgrove Cheese Factory (M, A)
På Ashgrove Cheese Factory i nærheden af Sheffield får du et indblik i osteproduktionen. Ashgrove Cheese Factory producerer efter gamle traditioner og opskrifter, og der er naturligvis mulighed for at smage de forskellige oste. Herefter køres der til Launceston, hvor der venter en dejlig ”Farewell Dinner”. Overnatning: Mercure Hotel i Launceston.
|
|
Launceston (M)
På turens sidste dag oplever du Cataract Gorge, kommer på en sejltur på Tamar River og besøger Wolmer Estate med den smukke rosenhave. Turen slutter i lufthavnen i Launceston. |